Harzen med Skovcykling

HARZEN 2020

Fire dage i Harzen, tre af dem på Mountainbike. 

Men, turen kan også arrangeres for De der mere er til landevejen.

En flok venner, foreningen eller firmaturen, så får du her en veltilrettelagt tur til Harzen, i super fine faciliteter på Hotel Seela i Bad Harzburg.

Turen er med tre overnatninger, og tre dage på cykel, (måske fire?) Du kører selv til Bad Harzburg, og ankommer om aftenen, hvor der vil blive serveret aftensmad, og der vil være tid til hygge, inden du kan få en god nats søvn, så du er frisk til de tre dage på cyklen.

Hvis du/i har mulighed for at ankomme ved middagstid på førstedagen, så får du/i  4 ture i
i alt på cyklen, uden merpris.

Der er også mulighed for at ankomme om morgenen og være klar til afgang på første tur kl. 10.00.

Program for dagene: (kan tilrettes)
Dag 1: Ankomst Bad Harzburg kl. 19.00 (du er selvfølgelig velkommen til at komme tidligere)- 19.30 Aftensmad og information

Dag 2: MTB dagstur, frokost på turen. Aftensmad på Hotellet.

Dag 3: MTB dagstur, frokost på turen. Aftensmad på Hotellet.

Dag 4: Kort tur, og hjemtransport. Værelser forlades kl. 10.00 – mulighed for bad i svømmehallen efter cykelturen

Inkluderet i prisen:

3 X overnatning
3 X morgenmad
3 X Aftensmad, 3-retters menu efter chefkokkens valg

Fri benyttelse af swimmingpool og fitness rum
Cykeltransport Haderslev – Bad Harzburg og retur, (hvis der er behov for dette.)
Cykler opbevares i aflåst garage

IKKE inkluderet i prisen:

Transport til Bad Harzburg og retur.
Drikkevarer
Frokost på cykelturene.

Skovcykling leverer følgende:

Fuld planlægning og logistik omkring turen.

Cykeltur / ruteplanlægning – aftales efter behov og niveau. Men der er mulighed for både den rolige tur, og den hårde og krævende Mountainbiketur, med singletrails og bikepark.

Cykelguide de tre dage.

To fællestræninger á 2 timer, inden turen til Harzen, med tekniktræning, og gode fif til turen. (træningen foregår i nærheden af Haderslev, men dette kan aftales efter behov)

Turen foregår for egen regning og risiko, og Skovcykling kan ikke gøres ansvarlig for skader på personer og materiel, der måtte opstå under turen.

Alle deltagere bør undersøge hvad deres forsikringer dækker, og sørge for at disse er opdateret korrekt. Hos nogle forsikringsselskaber er MTB sport, ”farlig sport”

Pris: ved minimum 15 deltagere: Kr. 2075,00 pr. person

Mellem 10 og 15 deltagere er prisen: Kr. 2275,00 pr. person

Enkeltværelse kan tilkøbes for kr. 800,00 for alle dage, pr. person

 

Hvis du ikke har mulighed for at komme afsted om eftermiddagen, så kan du komme næste morgen, så du kan være klar til cykeltur kl. 9.30.

Prisen vil i så fald være: kr. 1775,00 pr. person

Det fulde deltagergebyr skal være betalt senest 40 dage inden turen.