Alsace Frankrig 2024

Alsace for motionisten på racercykel – kør selv (egentransport til Alsace).

Vi arbejder på at gøre en ny tur klar til 2024. Mere følger

Har du aldrig oplevet Alsace, så er du virkelig gået glip af noget. Men har du lyst til at gøre det, så er det ikke for sent. Her har du mulighed for at komme med på en tur til skønne Alsace, og opleve den autentiske stemning der findes der? Skønne cykelture i Vogeserne, vidtstrakte vinmarker og små hyggelige landsbyer.

Turen er for den almindelige motionist, og vi kører på racercykel. Det er vigtigt at pointere at turen ikke er en træningslejr, men en cykeltur hvor det sociale er i højsædet, og hvor det er vigtigt at suge indtrykkene til sig! Men du vil helt sikkert også få sved på panden, når bjergene skal forceres.

Mange af de bjerge vi skal cykle i og på er ofte med på ruten til Tour de France, og det er udfordrende stigninger.

Cykelturene foregår gruppeinddelt efter niveau, og med 30 deltagere tilstræbes det at der inddeles i to til tre grupper. Når vi rammer stigningerne, er der ”fri leg til toppen” hvor der vil blive samlet op, så vi kan fortsætte i samlet flok igen.

Frokost, vi finder et hyggeligt sted midt på dagen hvor vi kan spise frokost, få en kold vand og få drikkedunken fyldt til den videre tur.

Der er afgang på dagens cykeltur kl. 9.30 og turene vil være mellem 80 og 100 kilometer og 1500 til 2500 højdemeter pr. dag. Dog vil onsdag eftermiddag og søndag formiddag blive kortere ture.

Vi vil være tilbage på hotellet igen ved 16-tiden (cirka) og herefter er der tid til en tur på ”bagsmækken” hvor der skal hygges, drikkes en øl eller et glas vin og fortælles røverhistorier fra dagens tur.

Vi skal bo i Equisheim, en gammel Middelalderby med små snørklede gader, og mange små listige steder hvor man kan købe et godt glas Alsace vin, eller en god øl hvis man er mere til det.
Det ligger ikke helt klart hvilket hotel vi skal bo på endnu, men et er sikkert, vi vil gøre alt for at det er super godt og hyggeligt.

Når vi er i Alsace, så ”skal” man selvfølgelig smage på det som Alsace er så kendt for, nemlig vin. Så Skovcykling vil reservere tid til en vinsmagning hos Domaine Antoine Stoffel, en rigtig dejlig vingård, der ligger i gå afstand fra vores hotel.
Det er superhyggeligt at deltage og man får en indsigt i historien og ikke mindst mulighed for at smage på dråberne.
For at være sikker på at der er plads, så skal vi reservere tid, så vi vil bede dig indikere om du vil deltage i vinsmagningen, når du tilmelder dig turen.

Inkluderet i prisen er:

5 dage på cykel med danske guider (”halve” dage onsdag og søndag)

4 overnatninger på Hotel i Equisheim, inkl. Morgenmad

2 gange middag (aftensmad) onsdag og fredag –

Kurskat.

Cykeltransport fra Haderslev til Equisheim og retur. Cykler afleveres på aftalt sted, tirsdag 16. maj

Servicebil på cykelturene

Ikke med i prisen: Drikkevarer, 2 gange aftensmad, og frokost på cykelturene.

Kør selv til Equisheim.

Pris for turen:

MAX antal deltagere – 30 i dobbeltværelse. 

Merpris for enkeltværelse: 

Når du har tilmeldt dig pr. mail, vi du modtage en opkrævning på depositum: kr. 2500,00

Indbetalt depositum refunderes ikke ved afbestilling.

Der skal somminimum være 12 tilmeldte for at turen gennemføres

VIGTIGT:
Skovcykling retter sig uforbeholdent efter myndighedernes retningslinjer i forhold til Corona pandamien. Hvis turen bliver aflyst på grund af rejsebestemmelser fra de Danske myndigheder, vil alle deltagere få tilbagebetalt deres indbetalte depositum.

Cirka 8 uger inden rejsens begyndelse vil du modtage en mail med slutinformation på rejsen, sammen med en opkrævning på det resterende beløb af rejsens pris.